Ydelser og priser



Jeg tilbyder følgende typer af behandlinger/afspændinger til din hest. Priserne er for en times afspænding og er inkl. moms og kørsel på Sjælland:

  • En session med afspænding 800,-
  • Tilkøb af elektroterapi 150,-

Der findes desuden følgende rabatordning:

  • 10% ved 3 eller flere heste i samme stald på samme dag
  • 10% hvis du booker en ny tid, mens jeg er hos din hest
  • Disse kan endda kombineres til en samlet rabat på 15%

En session foregår således:

  • Du fortæller om hestens baggrund og jeres eventuelle udfordringer.
  • Ganganalyse i skridt, hvor jeg observerer og vurderer takt, ubalancer, muskelsætning og kompensationsmønstre.
  • Manuel gennemgang og behandling af kroppen. Jeg vurderer, hvilke teknikker hesten har brug for og skelner ikke mellem de enkelte. Alle heste er forskellige, og derfor tilpasser jeg min behandling til den enkelte hest.
  • Hesten har altid en stemme og jeg går meget op i at skabe et trygt rum for den at være i. Det kan være grænseoverskridende at blive konfronteret med eventuelle ubalancer, så den skal føle sig hørt.
  • Hvis det er muligt, må hesten gerne have mulighed for at bevæge sig undervejs – det kan i høj grad bidrage til øget kropsbevidsthed og gøre det lettere for spændinger at slippe.
  • Efterfølgende opsummerer vi og gennemgår eventuelle øvelser, du selv kan lave.
  • Sessionen tager ca. 1 time.

Praktisk:

  • Hesten skal være ren og tør, når jeg ankommer. Støv er helt ok.
  • Hvis vejret er skidt, skal der være mulighed for at stå et overdækket sted.
  • Hvis der ikke er en staldbygning/plant underlag på stedet, kan vi bruge ridebanen eller i nogle tilfælde folden. Kontakt mig gerne, hvis du er i tvivl.
  • Hesten behøver ikke at stå bundet, men du må meget gerne kunne holde den.
  • Hesten bør gå en tur efter sessionen og have adgang til vand.
  • Hesten må meget gerne komme på fold efter endt behandling.
  • Hvor meget hesten må lave dagen efter, kommer an på, hvad jeg finder i kroppen. Jeg vejleder herom efter endt behandling.
  • Ved behandling med elektroterapi, bør hesten skridtes for hånd i 1-2 dage efter. Gerne i 30-60 minutter om dagen.

Afbestilling og tillæg:
Senest 24 timer før, ellers faktureres halvdelen af beløbet.
Ved udeblivelse, dvs. at jeg kører forgæves, betales fuld pris.

Tillæg for weekender og helligdage: 250,-

Kontraindikationer:
Jeg behandler ikke, hvis:

  • Hesten har akutte skader, som ikke er tilset af dyrlæge.
  • Hesten er blevet vaccineret eller bedøvet på dagen.
  • Hesten er syg, fx med feber eller infektioner.
  • Hesten har åbne sår.
  • Hesten bliver behandlet med fx antibiotika eller smertestillende.
  • Hesten for nylig er blevet behandlet med binyrebarkhormon eller lignede. Skal aftales med dyrlæge, før terapi påbegyndes.
  • Hesten er i fol.