Massage


Massage er en god behandlingsform til at løse mange problematikker. Det hjælper med at aktivere blodkredsløbet og stofskiftet, så affaldsstoffer kan transporteres væk, og samtidig blødgøres muskulaturen og afhjælper spændinger. Hestens præstationsevne kan forringes ved selv små spændinger, og her kan massage gøre en stor forskel.
Derudover er regelmæssig massage med til at reducere risikoen for skader, samtidig med at det forebygger låsninger/blokeringer og spændinger i musklerne., fordi massagen simpelthen øger blodcirkulationen og gør det lettere for kroppen at transportere ilt og næringsstoffer rundt – og ikke mindst transportere affaldsstoffer ud.

Massage kan desuden fremme heling af skader idet blodgennemstrømningen øges; derudover kan fx muskelspændinger eller nervøsitet hos hesten afhjælpes.
Der kan være flere årsager til at muskelspændinger opstår, bl.a. ved overbelastning, rytterens påvirkning, forkert tilpasset sadel, tandproblemer eller vitaminmangel.
Behandling med massage kan sagtens stå alene, men fungerer også godt i kombination med kraniosakralterapi eller elektroterapi.

Hesten skal have fri resten af dagen efter behandling med massage, men må gerne trænes inden – træningen skal dog helst være afsluttet senest en time inden behandlingens start.

Hesten må ikke få massage, hvis den:

  • Får smertestillende eller beroligende medicin
  • Har feber eller infektioner
  • Har akutte skader
  • Er drægtig
  • Har akutte inflammationer
  • Er blevet vaccineret eller bedøvet inden for de seneste 24 timer